Om Gernyx
Med et helt liv i reklamebranchen og musikbranchen kan jeg ærligt sige, at god musik skaber gode billeder, og gode billeder skaber god musik.
Som fotograf arbejder jeg med både virksomheder og private. Målet er hver gang at fortælle en hel historie i hvert billede. Om det så er menneskets, produktets, sagens eller rettens og kokkens historie.
Jeg fotograferer til mange kogebøger, madmagasiner og har skudt for Danmarks deltagere ved gastronomiens svar på VM, Bocuse d’Or. Jeg laver sportsbøger, tager reklamefotos og rejser også ud til opgaver som frivillig NGO og finder stor glæde i at hjælpe Plan Børnefonden med projekter for nødstedte i både indland og udland.
Siden 1992 har jeg ud over arbejdet som fotograf også produceret reklamefilm, portrætudsendelser, musikvideoer og DVD’er.
Jeg har altid arbejdet dedikeret med billeder og musik. Jeg startede som professionel musiker, sangskriver, producer og var siden Art Director på Sony Music igennem 15 år. Derefter startede jeg min egen billedeproduktion.
Kunder
Blandt andre har jeg arbejdet meget med:
Kongehuset
Tuborg, Kim’s, Toms
Bilka, Føtex
Gastro, Euroman
KMD Ironman Copenhagen
Codan
PeoplesPress
ArtPeople
Gyldendal
Politiken
Grønningen 1
Kontakt
Flemming Gernyx
Grønningen 1, 1270 København K
+45 25 18 70 76 / flemming@gernyx-fotograf.dk
Det er blevet til varme venskaber og unikke oplevelser, som forhåbentlig kan ses i mine billeder. Og inden længe kan jeg fejre min fotoartikel nr. 100
Mennesker
Jeg har mødt og portrætteret et hav af mennesker fra vidt forskellige miljøer. Forfattere, popstjerner, direktører, kongelige, politikere og helt almindelige mennesker som jeg selv. Det handler hver gang om at fortælle den historie, der rammer modtageren bedst. Med framing og lyssætning som forstærker.
Gastronomi
Jeg elsker mad. Jeg ved meget om mad, og jeg nyder den både bag gryderne og bag kameraet. Hvad end jeg skal dokumentere kokkekonkurrencer eller fotografere en kogebog fra A til Z, lader jeg mig inspirere af omgivelser, naturen, farverne, råvarerne og lysets muligheder.
Sport & Fitness
Sportsbøger, træningsbøger og arbejdet med flere af Danmarks største sportsprofiler har længe været et af mine hovedområder. Opgaverne har bragt mig vidt omkring i hele Europa - fra Toscanas bølgende bakker til Nordspaniens rå bjerge og Færøernes uovervindelige natur.
Kunst & Natur
Min grænseløse legeplads. Et fotografisk frirum uden regler til at teste fantasiens holdbarhed, til at se de vilde idéer i frit spil og til at afprøve teknikker, motiver og opstillinger, som kan komme andre opgaver til gode.
NGO
I mere end et årti har jeg rejst i Afrika og Indien som NGO og dokumenteret livet i en virkelighed meget langt fra den danske. Jeg har formidlet historier fra blandt andet Nairobis slum og nogle af de fattigste mennesker i Indien.
Udgivelser
En af mine helt store passioner er at fotografere til bøger. Også selvom det er meget tidskrævende, nyder jeg at kunne præge det visuelle udtryk.
I et årti har jeg været tilknyttet Danmarks bedste madmagasin, og jeg har skildret det meste inden for den gastronomiske verden.